08.04.2020 13:24:47

Lån & Spar søger 2 Fullstack Udviklere

Til vores hovedkontor i hjertet af København søger vi lige nu to kompetente fullstack udviklere, som skal hjælpe med at nå bankens ambitiøse mål og visioner inden for selvbetjening, digitalisering og kunstig intelligens.

Jobbet
Som fullstack udvikler i vores afdeling Udvikling & Analyse bliver du en del af vores in-house udviklerteam. Dine kollegaer har et højt fagligt niveau og vi lægger stor vægt på vidensdeling og sparring. Vi arbejder målrettet mod at give vores kunder den bedste oplevelse på alle vores digitale kanaler. Vores løsninger er forretningskritiske så kvaliteten af vores leverancer og produkter er afgørende. Du får ansvar for en bred række af spændende arbejdsopgaver. bl.a. at:

- Indgå i alle projektfaser inden for den samlede produkt- og systemudvikling, herunder: analyse, konstruktion, test og implementering.
- Udvikle og designe interne og eksterne brugergrænseflader.
- Medvirke til afhjælpning af problemer i produktion og videreudvikling af eksisterende løsningsportefølje.

I Udvikling & Analyse er vi med i alle faser, når det kommer til udarbejdelse af strategi og banken i fremtiden. Vi ser det som vores fornemmeste opgave at være innovative og lave de bedste løsninger for vores brugere. Vi arbejder i et positivt miljø og med en god work-life balance.

Metoder og teknologier
Vi arbejder agilt og Scrum er vores primære udviklingsmetode.
Vores web applikation kodebase er baseret på Java, hvor vi i skrivende stund har klassiske applikationer baseret på EJB, JPA og Java ServerFaces. Vi er på backend ved at overgå til en SpringBoot baseret MicroService platform med Soap og REST baserede services. På frontend er vi netop ved at udvikle ny app i React Native og på web er vi i gang med et skifte til React.

Om dig
Du skal brænde for at lave gode løsninger til vore brugere. Du har sandsynligvis en uddannelse som datalog, cand.it. eller lignende. Du kan arbejde med både backend og frontend og har et højt kvalitetsniveau. Derudover har du:

- Stor erfaring med Java og Springboot
- Stor erfaring med frontend frameworks, gerne React (vi bruger React og React Native).
- Erfaring med Typescript og SASS
- Viden og erfaring med opbygning af onlineløsninger og kan se nye muligheder i måden at bruge teknologien på.
- En god i forretningsforståelse og kan sætte dig ind i nye og eksisterende komplekse systemsammenhænge.
- Gode kommunikations- og samarbejdsevner

Kendskab til Kafka, Elasticsearch, Kibana og Redis er kun et plus.

Du bliver en del af en succesfuld bank
Lån & Spar er kendetegnet ved en uformel organisation, hvor vi, på tværs af rådgivningscentre og stabsafdelinger, arbejder tæt sammen mod vores fælles mål. Hos os er det naturligt at tage ansvar og initiativ i hverdagen, og vi lægger vægt på at kunne levere de bedste løsninger til vores kunder. Vi sætter høje standarder for at være et attraktivt valg for vores kunder, hvor nøgleordene er kompetent og personlig rådgivning. Vi er en virksomhed i vækst og vi har en stor tilgang af nye kunder.

I Lån & Spar har vi et stærkt fokus på arbejdsglæde, trivsel og udvikling. Vi tror vi på potentialet i vores medarbejdere og på at vi kan og vil udvikle os. Derfor bakker vi op om vores medarbejderes udvikling gennem både interne og eksterne udviklingsforløb.

Du kan læse og høre mere om hvordan det er at være ansat i Lån & Spar ved at klikke her: Mød vores medarbejdere.

Ansøgningsfrist
Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan sende en ansøgning og et cv ved at klikke på knappen nedenfor. Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Team Lead Mikkel Ask Jakobsen på tlf. 33 78 20 42



Send ansøgning



Gode råd inden du søger

Vi har samlet nogle praktiske informationer og gode råd til din ansøgning og dit CV.

Læs de gode råd her

Mød kollegerne

Her kan du møde nogle af kollegerne i Lån & Spar.

Læs mere

Rekrutteringsproces

Her gennemgår vi vores rekrutteringsproces, så du ved, hvad du kan forvente af os.

Læs mere

Medarbejderudvikling

Glade medarbejdere giver glade kunder. Læs mere om, hvordan vi arbejder med medarbejderudvikling.

Læs mere