08.04.2020 13:14:06

Lån & Spar søger Finansiel Rådgiver til Rådgivningscenter Hillerød

Lån & Spar søger en dygtig Finansiel Rådgiver til Rådgivningscenter Hillerød, som dækker det meste af Nordsjælland.

Du kommer til at arbejde i en afdeling med stor handlefrihed, og hvor vi arbejder ud fra devisen frihed under ansvar.

Vi løfter i flok og passer på hinanden. RC Hillerød er en stærkt performende afdeling. Nøglen til vores succes er teamet.

I Hillerød er der højt til loftet, og fokusset er altid på at fejre vores succeser. Vores ledelsesfilosofi er at udviklingen altid er med afsæt i dine styrker.

Er kunden i centrum hos dig ?
Den finansielle rådgiver i Lån & Spar er god til at komme hele vejen rundt om kunden og hjælpe dem med at finde de bedste løsninger, som opfylder deres behov og drømme.

I forlængelse af dialogen med kunden vil det være din opgave, at foretage de økonomiske beregninger og kreditvurdere kunden. For at du kan fokusere på det du er bedst til, varetages udarbejdelsen af dokumenter af dine dygtige kolleger i vores supportafdeling.

Elsker du at holde kundemøder?
Den finansielle rådgiver i Lån & Spar er generalist på privatkundeområdet og rådgiver om alle aspekter af den private kundes økonomi. Du bliver personlig rådgiver for din egen kundeportefølje.Vi forventer derfor at du er:

- Proaktiv og resultatorienteret.
- God til at snakke med mennesker og skabe relationer.
- Du skal være positiv og se muligheder fremfor begrænsninger.
- Du skal være ihærdig, arbejdsom og gå efter at vinde alle forretninger.
- Du skal trives i en tempofyldt hverdag og kunne bevare overblikket selvom det går stærkt.
- Er en holdspiller, der er ambitiøs på egne og afdelingens vegne og som helt naturligt opsøger sparring og tilbyder din hjælp.

Faglige kompetencer
· Du er uddannet indenfor den finansielle sektor.
· Du har erfaring med salg og rådgivning af egen kundeportefølje.
· Allround viden på alle fagområder, med hovedvægt på boligområdet.

Du bliver en del af en succesfuld bank
Lån & Spar er kendetegnet ved en uformel organisation, hvor vi, på tværs af rådgivningscentre og stabsafdelinger, arbejder tæt sammen mod vores fælles mål. Hos os er det naturligt at tage ansvar og initiativ i hverdagen, og vi lægger vægt på at kunne levere de bedste løsninger til vores kunder. Vi sætter høje standarder for at være et attraktivt valg for vores kunder, hvor nøgleordene er kompetent og personlig rådgivning. Vi er en virksomhed i vækst og vi har en stor tilgang af nye kunder.

I Lån & Spar har vi et stærkt fokus på arbejdsglæde, trivsel og udvikling. Vi tror vi på potentialet i vores medarbejdere og på at vi kan og vil udvikle os. Derfor bakker vi op om vores medarbejderes udvikling gennem både interne og eksterne udviklingsforløb.

Du kan læse og høre mere om hvordan det er at være ansat i Lån & Spar ved at klikke her: Mød vores medarbejdere.

Ansøgningsfrist
Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan sende en ansøgning og et cv ved at klikke på knappen nedenfor. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte filialchef Thomas Brøndtved på telefon 48 29 77 12



Send ansøgning



Gode råd inden du søger

Vi har samlet nogle praktiske informationer og gode råd til din ansøgning og dit CV.

Læs de gode råd her

Mød kollegerne

Her kan du møde nogle af kollegerne i Lån & Spar.

Læs mere

Rekrutteringsproces

Her gennemgår vi vores rekrutteringsproces, så du ved, hvad du kan forvente af os.

Læs mere

Medarbejderudvikling

Glade medarbejdere giver glade kunder. Læs mere om, hvordan vi arbejder med medarbejderudvikling.

Læs mere